EU tilpassede hurtigt sine regler for som reaktion på covid-19-pandemien at give medlemsstaterne større fleksibilitet i forbindelse med anvendelsen af samhørighedspolitikkens midler. EU tilførte også betydelige nye ressourcer for at finansiere yderligere investeringer. Ifølge en ny beretning fra Den Europæiske Revisionsret øgede disse foranstaltninger dog også presset for at anvende EU's midler hurtigt og godt. Revisorerne bemærker, at den gentagne brug af samhørighedspolitikken til at håndtere kriser også kan aflede den fra dens primære strategiske mål om at mindske de udviklingsmæssige forskelle mellem EU's regioner.
Fra begyndelsen af 2020 vedtog EU en lang række foranstaltninger for at håndtere udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien. Samhørighedspolitikken spillede en rolle med en hurtig reaktion i tre faser, som ændrede reglerne for programperioden 2014-2020. Mindre end to måneder efter pandemiudbruddet i Europa vedtog EU lovgivningsmæssige foranstaltninger for at mobilisere uudnyttede midler gennem investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (CRII) og investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset plus (CRII+). På mindre end ét år vedtog det genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU), der skulle fungere som et instrument for foranstaltninger til kriseafhjælpning og genopretning på kort og mellemlang sigt.
"EU's reaktion gjorde det lettere for medlemsstaterne at anvende samhørighedsmidler til at afbøde de covid-19-relaterede økonomiske vanskeligheder, selv om dette kunne forværre en række eksisterende udfordringer," siger Iliana Ivanova, det medlem af Revisionsretten, der ledte revisionsarbejdet. "Under alle omstændigheder skal vi stadig meget nøje vurdere, om EU's samhørighedspolitik er det rette budgetredskab til krisestyring."