​

EU forfølger sine mål ved at gennemføre politikker. Det finansierer disse politikker via sit budget. Revisionsrettens arbejde omfatter revision af dette budget og af de politikker, det understøtter.

Hvad bruges pengene til?

EU kommer til at bruge betydeligt flere midler under den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 end i den foregående programmeringsperiode (2014-2020). I løbet af denne periode vil EU kunne bruge 1,8 billioner euro (udtrykt i 2018-priser). Ud over den reviderede FFR for 2021-2027 til en værdi af 1,1 billion euro omfatter dette de op til 750 milliarder euro til genopretningsinstrumentet, dvs. "Next Generation EU"-initiativet, som udgør EU's reaktion på covid-19-krisen. Herudover er de 27 medlemsstater blevet enige om delvis at finansiere genopretningsprogrammet gennem udstedelse af offentlig gæld. Disse beslutninger markerer et historisk skifte inden for EU's finanser.

EU's årlige FFR-udgifter svarer til ca. 1 % af EU's bruttonationalindkomst (BNI). Til sammenligning tegner de nationale offentlige udgifter i de 27 medlemsstater sig for ca. 50 % af BNI.

EU's udgifter fungerer på følgende måde. Hvert syvende år og med Europa-Parlamentets godkendelse vedtager Rådet for Den Europæiske Union en overordnet udgiftsplan (FFR), som gælder for udgifter på alle EU's politikområder for den følgende syvårige periode. Hvert år fremlægger Kommissionen et årligt EU-budget. Det beløb, den foreslår for hvert politikområde, skal ligge inden for det loft, der er fastsat for det pågældende år i FFR.

FFR omfatter for perioden 2021-2027 betalinger på i alt 1 074 milliarder euro (i 2018-priser), dvs. ca. 153 milliarder euro om året. Udgifterne afholdes under følgende udgiftsområder (klik her for yderligere oplysninger).

Den største del af udgifterne i EU's FFR-budget for 2021-2027 går til Samhørighed, resiliens og værdier (35 % af de budgetterede beløb), Naturressourcer og miljø (33 %) og Det indre marked, innovation og det digitale område (12 %).

Som supplement til FFR for 2021-2027 styrker NGEU-instrumentet de udgifter, som kanaliseres via nye og allerede planlagte EU-budgetinstrumenter, med et yderligere beløb på op til 750 milliarder euro (i 2018-priser) i form af lån og ikketilbagebetalingspligtig støtte. Genopretnings- og resiliensfaciliteten er NGEU's centrale element med 672,5 milliarder euro i form af lån og tilskud til rådighed til støtte for reformer og investeringer, der gennemføres af EU's medlemsstater. Genopretnings- og resiliensfaciliteten følger en anden udgiftsmodel end andre instrumenter. I stedet for godtgørelse af omkostninger modtager medlemsstaterne midler baseret på opnåelsen af delmål og mål i forbindelse med gennemførelse af reformer og investeringer. For så vidt angår fem programmer (udvikling af landdistrikter, Fonden for Retfærdig Omstilling, InvestEU, RescEU, Horisont Europa) supplerer finansieringen fra NGEU finansieringen under FFR for 2021-2027, mens ét program (REACT-EU) er et nyt initiativ.

Hvor kommer pengene fra?

Medlemsstaterne har besluttet, at de indtægter, de modtager fra en række kilder, automatisk sendes til EU. Indtægter fra disse kilder kaldes "egne indtægter". De egne indtægter stammer hovedsagelig fra told opkrævet ved EU's ydre grænser, indtægter fra de enkelte medlemsstater baseret på deres BNI og nationale momsindtægter. I modsætning til, hvad der er standard for FFR, er finansieringen af NGEU sikret ved midler, som Kommissionen låner på kapitalmarkederne på medlemsstaternes vegne. De nye egne indtægter forventes at dække en del af EU's tilbagebetalinger i forbindelse med NGEU.

Hvem forvalter pengene?

Europa-Kommissionen har det overordnede ansvar for at gennemføre EU's årlige budget. De fleste udgiftsprogrammer forvaltes imidlertid i fælleskab med de nationale regeringer, og ansvaret for dem er derfor delt mellem de nationale regeringer og Kommissionen. Europa-Kommissionen gennemfører genopretnings- og resiliensfaciliteten under direkte forvaltning med medlemsstaterne som støttemodtagere. Midlerne udbetales direkte til medlemsstaterne på grundlag af fremskridtene med gennemførelsen af deres nationale genopretnings- og resiliensplaner, som vurderes af Kommissionen og derefter godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

Hvem fører tilsyn med, hvordan EU forvalter sine penge?

Europa-Parlamentet repræsenterer EU's borgere. En del af Parlamentets rolle er hvert år at sikre sig, at Kommissionen har forvaltet de EU-midler, den er ansvarlig for, korrekt. Europa-Parlamentet undersøger med henblik herpå nøje gennemførelsen af budgettet på grundlag af det årsregnskab, som Kommissionen udarbejder. Hvis den finder, at regnskabet er nøjagtigt, og midlerne er anvendt korrekt, godkender den det officielt. Dette kaldes "at meddele decharge". Det er her, Revisionsretten kommer ind i billedet: Revisionsretten afgiver i sin årsberetning en revisionserklæring om EU-regnskabets rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Europa-Parlamentet henviser til vores revisionserklæring, når det træffer afgørelse om, hvorvidt det vil godkende EU's regnskab på vegne af EU-borgerne.

Hvilke penge reviderer Revisionsretten?

Hvert år reviderer vi som led i vores arbejde vedrørende revisionserklæringen indtægter og udgifter under EU-budgettet. Vi afgiver en erklæring om, hvorvidt årsregnskabet er rigtigt, og om de underliggende transaktioner er gennemført under overholdelse af reglerne. Vi offentliggør resultaterne af dette arbejde i vores årsberetning og i vores særlige årsberetninger.

Vi afgiver en særskilt erklæring om den formelle rigtighed af udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Vi udfører også andre revisioner (hovedsagelig forvaltningsrevision, dvs. om pengene er brugt forsvarligt: sparsommeligt, produktivt og effektivt) af specifikke udgifts- og politikområder, som EU støtter, eller af budget- og forvaltningsemner, som offentliggøres i særberetninger.

Links