​Ifølge Den Europæiske Revisionsret er der sket en stigning i antallet af fejl i udgifterne fra EU-budgettet. Revisorerne konkluderer i deres årsberetning, der offentliggøres i dag, at EU's regnskaber for regnskabsåret 2021 giver et retvisende billede, og at indtægterne var uden fejl, men at betalingerne fortsat er behæftet med for mange fejl. Revisorerne identificerer også risici i forbindelse med de EU-midler, der blev stillet til rådighed som reaktion på coronaviruskrisen og angrebskrigen mod Ukraine. For første gang indeholder beretningen en særskilt erklæring om EU's midlertidige genopretningsinstrument, genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Revisorerne konstaterer, at den samlede fejlforekomst i udgifterne fra EU-budgettet steg til 3,0 % i 2021 (2020: 2,7 %). Næsten to tredjedele af de reviderede udgifter i 2020 (63,2 %) betragtes af revisorerne som udgifter med høj risiko, hvilket også er en stigning sammenlignet med 2020 (59 %) og tidligere år. Reglerne og støtteberettigelseskriterierne for denne type udgifter er ofte komplekse, hvilket øger sandsynligheden for fejl. Udgifterne med høj risiko indeholder fortsat en væsentlig fejlforekomst for 2021, denne gang på 4,7 % (2020: 4,0 %).

Afkræftende erklæring om EU's budgetudgifter

Ligesom de sidste to år konkluder revisorerne, at fejlforekomsten for udgifterne med høj risiko var gennemgribende, og de har derfor afgivet en afkræftende erklæring om EU's udgifter for 2021.

Den anslåede fejlforekomst er ikke en måling af svig, ineffektivitet eller spild: Den er et skøn over, hvor mange midler der ikke blev anvendt i fuld overensstemmelse med EU-regler og nationale regler. Under deres arbejde konstaterede revisorerne også 15 tilfælde af mistanke om svig (sammenlignet med seks i 2020). De indberettede disse sager til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), som allerede har indledt fem undersøgelser. En sag sendte vi samtidig til Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) sammen med en anden sag, som Revisionsretten var stødt på i 2021.

Med angrebskrigen mod Ukraine, energimanglen, coronaviruspandemien og klimaændringerne er EU tvunget til at håndtere konsekvenserne af en række kriser uden fortilfælde på samme tid.
Et sådant miljø skaber flere risici og udfordringer for EU's finanser og gør det endnu mere vigtigt, at Europa-Kommissionen forvalter dem forsvarligt og effektivt. Gennem vores arbejde spiller vi en vigtig rolle i denne indsats.

Første erklæring om udgifter til genopretnings- og resiliensfaciliteten

I år dækkede vores revision også for første gang genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er den vigtigste komponent i EU's "NextGenerationEU"-pakke (NGEU) på 800 milliarder euro, som har til formål at afbøde pandemiens økonomiske konsekvenser. Mens EU's budgetudgifter er baseret på godtgørelse af omkostninger og overholdelse af betingelser, modtager medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten midler til gengæld for opnåelse af forudfastsatte milepæle eller mål. I 2021 blev der kun foretaget én betaling fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, nemlig en betaling til Spanien. Revisorerne konstaterede, at ét af de 52 delmål, den spanske betalingsanmodning omfattede, ikke helt var nået, men anså ikke den relaterede virkning for væsentlig. Revisorerne konstaterede dog svagheder i Kommissionens vurdering af delmål og opfordrer til forbedringer i fremtidige vurderinger af samme art.

Revisorerne bemærker, at spørgsmålet om overholdelse af andre EU-regler og nationale regler ikke indgår i Kommissionens vurdering af lovligheden og den formelle rigtighed af betalingerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten og derfor ikke er omfattet af vores erklæring. Dette aspekt vil blive undersøgt særskilt i kommende revisioner, når Europa-Kommissionens arbejde på dette område er afsluttet. Endvidere vil effektiviteten af de forskellige reformer, som kræves for at nå milepælene, snarere være et emne for fremtidige særberetninger.

Reaktionen på pandemien og angrebskrigen mod Ukraine øger de budgetmæssige risici

EU-budgettets samlede eksponering mod potentielle fremtidige forpligtelser mere end fordobledes i 2021, fra 131,9 milliarder euro til 277,9 milliarder euro. Det skyldtes primært udstedelsen af 91,0 milliarder euro i obligationer til finansiering af NGEU-pakken og en stigning på 50,2 milliarder euro i finansiel bistand til at hjælpe medlemsstaterne med at beskytte job og arbejdstagere, der var berørt af pandemien.

Revisorerne advarer også om de risici, angrebskrigen mod Ukraine udgør for EU-budgettet. Ved udgangen af 2021 havde Ukraine uindfriede lån med en nominel værdi af 4,7 milliarder euro under flere EU-programmer. Den Europæiske Investeringsbank har også ydet Ukraine lån til en værdi af 2,1 milliard euro, som understøttes af EU-garantier.

De uindfriede forpligtelser fra EU-budgettet faldt i 2021, primært på grund af forsinkelser i gennemførelsen af fondene med delt forvaltning under FFR for 2021-2027, og beløb sig til 251,7 milliarder euro ved udgangen af 2021 (2020: 303,2 milliarder euro). De samlede uindfriede forpligtelser (herunder 89,9 milliarder euro til NGEU) nåede imidlertid et rekordhøjt niveau på 341,6 milliarder euro. Revisionsretten påpeger, at der fortsat er betydelige forskelle i medlemsstaternes absorption af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) fra budgettet for 2014-2020. Irland, Finland og Cypern havde f.eks. anvendt mere end tre fjerdedele af de midler, de var blevet tildelt, mens der i de tre EU-lande, hvor absorptionsgraden var lavest (Kroatien, Slovakiet og Malta), kun var blevet brugt lidt mere end halvdelen af deres forpligtede beløb.

Åbne spørgsmål vedrørende Kommissionens skrivelse om retsstatsprincippet til Ungarn

Revisorerne henviser i deres beretning til den skriftlige meddelelse, som Kommissionen sendte til Ungarn i april 2022, og som indledte den procedure, der kan føre til foranstaltninger over for en medlemsstat for overtrædelser af retsstatsprincippet. I sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, der indeholder centrale oplysninger om den interne kontrol og økonomiske forvaltning, meddeler Kommissionen ikke, hvordan denne meddelelse kan påvirke udgifternes formelle rigtighed i Ungarn.