Revisionsretten kontrollerer udgifterne til politikker og programmer på alle EU-budgettets områder. Vi reviderer også de europæiske udviklingsfonde, som finansieres direkte af medlemsstaterne.
Det årlige EU-budget bruges på en bred vifte af områder. Der foretages betalinger til så forskellige aktiviteter som landbrug, landdistrikt- og byudvikling, projekter vedrørende transportinfrastruktur, forskning, kurser for arbejdsløse, støtte til lande, der ønsker at tiltræde EU, og bistand til nabolande og udviklingslande.
EUF'erne yder EU-bistand til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) og de oversøiske lande og territorier (OLT). EUF'ernes udgifter og samarbejdsinstrumenter har som mål at udrydde fattigdom og fremme bæredygtig udvikling og integrering af AVS-landene og OLT i verdensøkonomien.
Intelligent og inklusiv vækst
• Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Formålet med udgifterne på dette område er at forbedre forskning og innovation, forbedre uddannelsessystemerne og fremme beskæftigelse, sikre et digitalt indre marked, fremme vedvarende energi og energieffektivitet, modernisere transportsektoren og forbedre erhvervsklimaet, især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er).
Hovedparten af udgifterne afholdes som tilskud til private og offentlige støttemodtagere, idet Kommissionen godtgør de omkostninger, som støttemodtagerne har anmeldt i deres omkostningsanmeldelser.
• Økonomisk, social og territorial samhørighed
Regional- og bypolitikken tegner sig for ca. 80 % af de samlede udgifter på dette udgiftsområde og gennemføres hovedsagelig via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden. Den sigter mod at hjælpe de mindst udviklede EU-lande og -regioner med at indhente de øvrige, styrke alle regioners konkurrenceevne og udvikle samarbejdet mellem dem. Midlerne bruges til at finansiere infrastrukturinvesteringer, oprettelse eller bevarelse af arbejdspladser, regionale økonomiske udviklingsinitiativer og aktiviteter til støtte for små og mellemstore virksomheder.
Politikken for beskæftigelse og sociale anliggender tegner sig for de resterende 20 % på udgiftsområdet. Den finansieres hovedsagelig af Den Europæiske Socialfond (ESF). Udgifterne dækker investeringer i menneskelig kapital gennem uddannelse og andre beskæftigelsesforanstaltninger.
Forvaltningen af udgifterne deles med medlemsstaterne, og der medfinansieres projekter under godkendte udgiftsprogrammer.
Bæredygtig vækst: Naturressourcer
Dette udgiftsområde dækker den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, udvikling af landdistrikter og miljøforanstaltninger.
Den fælles landbrugspolitik har til formål at forøge landbrugets produktivitet, sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, stabilisere markederne, sikre forsyningerne og sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer. Den gennemføres via to fonde: Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) finansierer fuldt ud EU's udgifter til direkte støtte og markedsforanstaltninger, og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) medfinansierer programmer vedrørende udvikling af landdistrikter sammen med medlemsstaterne. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik forvaltes ved delt forvaltning med medlemsstaterne. Under begge fonde kanaliseres udgifterne gennem omkring 80 betalingsorganer, som er ansvarlige for at kontrollere, at ansøgningerne er støtteberettigede, og foretage betalinger til støttemodtagerne.
Den fælles fiskeripolitik har mål svarende til landbrugspolitikkens, og det vigtigste gennemførelsesinstrument er Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Fonden forvaltes af Kommissionen og medlemsstaterne ved delt forvaltning.
Målet med EU's miljøpolitik er at bidrage til at beskytte og forbedre miljøkvaliteten, borgernes livskvalitet og en rationel udnyttelse af naturressourcerne. Udgifterne på dette område forvaltes centralt af Kommissionen. Det finansielle instrument for miljøet (Life) er det vigtigste program. Det medfinansierer projekter vedrørende natur, biodiversitet, miljøpolitik og -governance samt information og kommunikation.
Sikkerhed og medborgerskab
De vigtigste elementer på dette udgiftsområde er retlige og indre anliggender, beskyttelse af grænserne, indvandrings- og asylpolitik, folkesundhed, forbrugerbeskyttelse, kultur, unge, oplysning og dialog med borgerne.
Et globalt Europa
Dette udgiftsområde dækker udgifterne til EU's udenrigspolitik, støtte til EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande samt udviklingsbistand og humanitær bistand til udviklingslande og nabolande (undtagen via de europæiske udviklingsfonde).
Udgifterne kanaliseres til over 150 lande gennem en lang række forskellige samarbejdsinstrumenter og støtteordninger. Udgifterne afholdes direkte af Kommissionens generaldirektorater, enten centralt fra hovedsædet i Bruxelles, af EU-delegationerne i modtagerlandene eller i fællesskab med internationale organisationer.
Administration
Dette udgiftsområde dækker administrationsudgifterne i EU's institutioner og andre organer. Udgifter til menneskelige ressourcer (lønninger, tillæg og pensioner) tegner sig for ca. 60 % af det samlede beløb. Udgifter til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi tegner sig for resten. Resultaterne af vores revision af EU-agenturerne og de andre decentrale organer beskrives i særlige årsberetninger, som offentliggøres særskilt sammen med en oversigt over resultaterne.
Kompensation
Der er tale om midlertidige betalinger, som skal sikre, at Kroatien, der tiltrådte EU i juli 2013, ikke bidrager mere til EU-budgettet, end landet modtager fra det i det første år efter sin tiltrædelse.