Som revisorer skal vi først og fremmest sikre, at skatteydernes penge bruges korrekt, ikke sandt? Vi har bestemt aldrig taget let på denne opgave, og i forbindelse med vores årsberetning om EU's finanser kontrollerer vi fortsat, om EU's midler anvendes korrekt. Dette afføder imidlertid et nyt spørgsmål: Anvendes midlerne også effektivt? Dette er i stigende grad et spørgsmål, som vi i Revisionsretten søger at besvare. Verden bliver mere og mere polariseret og står over for en lang række dybe udfordringer lige fra klimakrisen til spredningen af krig og alt derimellem. Det er derfor afgørende, at EU's penge bruges på de rette områder og på den rette måde. En rejse tilbage gennem Revisionsrettens år 2024 kan vise dette.
Et af EU's vigtigste mål er at sørge for en koordineret europæisk reaktion på klimakrisen. I år undersøgte Revisionsretten i detaljer en bred vifte af politikker og udgifter for at se, om dette mål kunne nås på en bedre, hurtigere og billigere måde.
Vi indledte året med en beretning om reduktion af CO2-emissionerne fra personbiler. Vi konstaterede, at CO2-emissionerne fra biler generelt var faldet, men at dette hovedsagelig skyldtes en større udbredelse af elbiler, ikke færre emissioner fra forbrændingsmotorer. De traditionelle forbrændingsmotorer er med tiden blevet mere effektive, men denne forbedrede effektivitet er næsten blevet fuldstændig neutraliseret af en forøgelse af bilernes vægt og motorkraft. Vi anbefalede at foretage bedre dataindsamling og revurdere CO2-emissionsreduktionsmålene.
I juli offentliggjorde vi en beretning om EU's industripolitik for vedvarende brint. Brint kan blive et centralt element i klimaindsatsen, navnlig i industrier, der er vanskelige at dekarbonisere, såsom stålproduktion. EU har afsat 18,8 milliarder euro til brintrelaterede projekter i 2021-2027. Vi konkluderede, at det delvis lykkedes Kommissionen at skabe de rette betingelser for det nye brintmarked. Men da det er en enorm udfordring massivt at øge den interne produktion af brint, advarede vi om en potentiel strategisk afhængighed af import fra lande uden for EU.
I september udarbejdede vi en beretning om grøn omstilling inden for genopretnings- og resiliensfaciliteten. Genopretnings- og resiliensfaciliteten er et særligt finansieringsinstrument, der blev oprettet i kølvandet på covid-19-pandemien. Et af hovedmålene med instrumentet var at fremskynde omstillingen væk fra fossile brændstoffer og hen imod en mere bæredygtig økonomi og et mere bæredygtigt samfund. Det planlagte bidrag fra investeringer til klimaforanstaltninger beløb sig pr. februar 2024 til 275 milliarder euro. Revisorerne konstaterede imidlertid, at udformningen af genopretnings- og resiliensfaciliteten - som udbetaler midler baseret på opfyldelsen af milepæle og mål, ikke på de faktiske udgifter - kan føre til uoverensstemmelser mellem planlægningen og det faktiske bidrag til "grønne" klimaforanstaltninger. Vi fremhævede også andre specifikke mangler, men det er en helt anden historie.
I år foretog vi også et intenst arbejde på området foranstaltninger udadtil og sikkerhed, et område, som er af stigende betydning for EU. Tilbage i januar offentliggjorde vi en beretning om EU-Udenrigstjenestens koordinerende rolle. EU-Udenrigstjenesten fungerer som EU's diplomatiske tjeneste og bistår Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Vi konstaterede, at koordineringen med de andre EU-institutioner er effektiv, men at EU's "ambassader" i udlandet - EU-delegationerne - kan have brug for mere feedback og vejledning fra Bruxelles.
I juni offentliggjorde vi en beretning, som vedrørte klima, men som også havde relevans for områderne sikkerhed og industri, nemlig vores beretning om gasforsyningssikkerheden i EU. Ruslands omfattende invasion af Ukraine i 2022 udløste en energikrise i EU, idet russisk naturgas hurtigt blev udfaset. Dette systemchok fik medlemsstaterne til at reflektere over deres energisikkerhed. Vi konkluderede, at EU iværksatte en række effektive kriseberedskabsforanstaltninger, men at de langsigtede problemer angående solidaritet mellem medlemsstaterne (f.eks. gashamstring og urimeligt høje priser) stadig ikke er løst.
Revisionsretten offentliggør ikke kun særberetninger, men også kortere "udtalelser" om EU-politik efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet. I oktober offentliggjorde vi en udtalelse om programmet for den europæiske forsvarsindustri. I forslaget til programmet lægges der op til at øge EU's forsvarsberedskab og styrke dets forsvarsindustri. Revisorerne fremhævede, at programmets ambitioner kan være urealistiske i betragtning af dets budget og tidsramme, og konkluderede, at forslaget bør have en mere robust udformning.
Ovenstående er blot et lille udvalg af de 28 særberetninger, 4 analyser og 3 udtalelser, som Revisionsretten har offentliggjort eller vil offentliggøre inden udgangen af december i år, og de dækker kun en lille del af vores interesseområder. Måske kunne du også tænke dig at læse vores særberetninger om kunstig intelligens, retsstatsprincippet, lobbyvirksomhed og økologisk landbrug.
Vi har heller ingen planer om at holde os tilbage i det kommende år: Der er allerede planlagt 69 nye beretninger og analyser! Du kan se hele listen over planlagte publikationer i vores arbejdsprogram for 2025+. Vi vil fokusere på områderne konkurrenceevne, klimaændringer, foranstaltninger udadtil og offentlige finanser. Her er et par smagsprøver:
Militær mobilitet: I denne beretning ser vi på, hvor godt EU-forsvarsstyrkernes logistik fungerer, og på deres logistiske reaktionsevne og fortsætter således vores arbejde vedrørende EU's indsats for at forbedre sit forsvar og sin sikkerhed. Hold et vågent øje med denne beretning i begyndelsen af næste år!
Lægemiddelstrategien: Denne revision har til formål at vurdere tilgængeligheden af lægemidler i EU.
Håndtering af skovbrande: Revisorerne vil se på forvaltningen af den EU-finansiering, der går til overvågning og forebyggelse af naturbrande og til genopretning efter dem, idet naturbrande er blevet stadig hyppigere.
Støtte til olivenoliesektoren: En analyse af EU's støtte til olivenoliesektoren, som er en vigtig europæisk råvare og eksportvare.
EU's roller og ansvar vokser og ændrer sig som følge af de udfordringer, EU oplever, og det gør Revisionsrettens arbejde derfor også. Vores revisionsarbejde består i andet og mere end blot at kontrollere, at alt er, som det skal være (selv om vi også kontrollerer dette). Vi går direkte til biddet, idet vi stiller følgende spørgsmål: Hvordan kan EU nå sine mål på en produktiv, effektiv og sparsommelig måde? Vores revisorer er måske ikke helt som Doc eller Marty McFly i Tilbage til fremtiden, men de ved en del om at tage et kig på fortiden for at være bedre rustet til det, der ligger forude. Hold dig klar til årets sidste beretninger, men frygt ikke - der er mere i vente i 2025!